Forside » Butik Min Konto  |  Indkøbskurv  |  Til Kassen   
Varegrupper
Anden litteratur, DVD-film m.v.
Blandet gods
Brugtmarked->
Danscale modeller
Danske modelbiler H0
Danske modeltog, H0->
Dioramaer, modelbygning
Elektronik-tilbehør
Foredrag
Færdigbyggede huse, H0
Legetøjsmodeller
Litteratur, hæfter og andet
Modelbiler H0->
Modelbiler, byggesæt H0->
Modelhuse, byggesæt, H0
Modeltog H0->
Modeltog, spor N->
Modeltogs-rester, H0->
Museumssiden (under opbygning)
Praktiske oplysninger
Research, konsulentvirksomhed m.
Samleobjekter
Samlermodeller, H0-biler
Skibsmodeller
Sporvogne, sporvejseffekter
Tilbehør, H0
Tyske modelbiler H0
Producenter
Nyheder mere
Den Gule By - kineserbyen
Den Gule By - kineserbyen
140,00DKK
Hurtig Søg
 
Indtast stikord her - eller gå til:
Avanceret Søg
Information
Betal/Send & Retur
om modelbiler
Om journalistik
Om modelbygning
Om tilbehør
Om brugtmarked
Kontakt
Vis alle produkter
Site Map
Velkommen til vores Internet butik
Velkommen kære gæst!

Velkommen til Frisporet - stedet for danske modelbiler 1:87.*

Danscales flotte ledvogterhus er klart til levering i løbet af september. Vi har netop fået nye forsyninger af småbygningerne - sprøjtehuset og ledvogterhytten. Trinbrættet blev udsolgt på rekordtid. Og dette er blot begyndelsen - der vil løbende komme nye, typiske danske bygninger fra Danscale - blandt de kommende modeller er den gamle smedie, også fra Den Fynske Landsby. På bilsiden er der atter nye biler så som Mercedes Benz 180 kombi - velegnet til ambulance i Tekno-stil. Og inden længe er TUBORG-lastbilen klar. Billedet ovenfor viser den første håndmodel.

Her er et udvalg af sensommerens høst af rutebiler og omnibusser - fra venstre mod højre BUSSEN, den kendte acteur fra filmen af samme navn, dernæst en almindelig DSB-rutebil fra tidlig epoke III, så atter en DSB-rutebil, men denne gang i forklædning som krigstids-bus med hele pivetøjet - gasgenerator, frontmonteret køler, blændede forlygter og habengut på den filigrane, ætsede tagbagagebærer.

Sidst, men ikke mindst, den hvide bus - den sjældne variant af Besættelsestidens mest markante køretøj. Også den har hele udstyret, inkl. generatorbrænde på taget. Naturligvis med de autentiske dekorationer - flag, nummerplader og ætset tagbagagebærer. En særserie, der kun laves i meget lille antal.

Frisporet har endvidere enkelte bøger 'på tapetet' - således den evigt aktuelle bog om 9. april - den tyske besættelse af Danmark. Fås i to udgaver - som billigbog eller med stift bind.

De røde DSB-rutebiler har destinationsskilte og stednavne på siderne - sådan som de havde dengang. Det gælder selvfølgelig også BUSSEN, som ses foroven - her uden bagage på den spinkle tagbagagebærer (ætset). OBS! Da modellerne er kunstfærdige småserieprodukter, vil der være afvigelser på de enkelte eksemplarer - hver enkelt vogn er unik.

Når denne nyhedsrubrik også har en tysk bybus, skyldes det, at det også er en stor, dansk nyhed - men mest for københavnere og nordsjællændere: Ovenstående Büssing Senator Trambus fra 1963 var nemlig den model, der påbegyndte nedlæggelsen af trolleyvognsnettet i Nordsjælland (Hellerup-Gentofte-Gladsaxe). Her er den som düsseldorfer-bybus fra Wiking. Se nærmere informationer under 'Danske Modelbiler'.

Nye biler til kantinen - CAFAX-kaffebiler. Vi har dem også på lager.

* Fodnote til overskriften: Frisporet har mestendels danske biler og huse på programmet, men vi har en masse kontakter til tyske producenter og specialister, så vi kan meget ofte skaffe mere sjældne, tyske varer hjem. Det gælder ting fra Brawa, Piko, Auhagen, epoche, Makette, Busch, Brekina, adp, BeKa, Paolo - samt fra tjekkiske vvmodel. Også brugte varer - f.eks. forlængst udgåede Wiking-biler eller andet - kan vi tit skaffe hjem - ring og spørg.

Ovenfor ses det nye ledvogterhus -vi har bygget det allerførste eksemplar. Der vil komme praktiske tips her på hjemmesiden vedr. bygningen. Nedenfor bringer vi endnu et billede af delene - ætsearket med vinduer, døre m.v. Det er uovertruffen kvalitet, der er på markedet  september.

Læs også den gribende beretning om ølbilen fra Helsted Bryghus, en tidstypisk, mindre lastvogn med flot, svunget skrift og ølkasser på ladet. Findes i tre varianter. Se under 'danske Modelbiler'. Volvo 144 POLITI er stadig på lager, tillige med den oplivende, lille Valash-lastvogn, Hillman Minx, Ford Anglia og Cortina, røde DSB-rutebiler og DSB vare- og lastvogne.

I øvrigt skifter udbudet af danske modelbiler konstant, da en given model midlertidigt kan være udsolgt. Det gælder især Frisporets egne modeller, der kun fremstilles i små serier ad gangen. Isbils-, postvogns- og Irma-modellerne på basis af Ford AA laves kun i 2010, og lageret er snart tømt.

 

Ovenfor ses det nye ledvogterhus - det er DSBs standardtype fra 1898. På grund af produktionsmæssige vanskeligheder med de yderst fine støbninger er huset blevet forsinket, men det skulle meget gerne være her i løbet af september. Bemærk, vandpumpe og vægophængt stige (på modsatte gavl) medfølger i sættet! Og det er vist første gang, at der medfølger vandrør fra køkkenvasken i et dansk husbyggesæt...

Ovenfor ses en kolonne Hvide Busser holde på en rasteplads i Nordtyskland i det spæde forår 1945, hvor Anden Verdenskrig omsider nærmede sig afslutningen. I anledning af 65-året for Befrielsen har Frisporet udsendt en eksklusiv serie Hvide Busser i autentisk udførelse. Se nærmere under "Danske Modelbiler H0". Busserne kan ud over i Frisporet også købes på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Frisporets egenproduktioner kan betegnes som små stykker kunsthåndværk. Bilmodellerne laves i små serier ved møjsommeligt håndarbejde, hvilket garanterer, at hver enkelt model er unik - der vil altid være små forskelle fra model til model. Ovenfor ses det seneste 'skud' på stammen, nemlig den lille, lokale Hanomag-ølbil fra Helsted Bryghus. Fås med eller uden økasser eller med presenning (u. kasser). I øvrigt sagde man om den tyske Hanomag "Ein Bisschen Blech, ein Bisschen Lack, so baut man das Hanomag" (En smule blik,en smule lak, således laves Hanomag). Om det stemmer, kan vi ikke sige med sikkerhed i dag, da Hanomag'en forlængst er forsvundet fra gader og stræder, men et dejligt eksempel på folkeviddet er det da. Og helt ueffen ser den ovenfor viste Hanomag da ikke ud!

Hovedparten af Frisporets mange modeller gennem årene har været biler til den populære epoke III, men som noget nyt er vi begyndt at kigge længere 'bagud' og har lavet en stribe epoke II-køretøjer (Irma, Christian X.-postbil, Lyngby Fløde Is).

Ovenfor ses det næsten færdige, pragtfulde stationsbyhus fra Danscale. Det er et resinbyggesæt med ætsede vinduer og døre, flotte forretningsskilte og gennemført finish. Endnu mangler f.eks. tagrender og nedløbsrør. Huset kommer på markedet om kort tid, men det kan bestilles allerede nu. OBS! Prisen er endnu ikke fastsat, men den bliver offentliggjort, så snart vi ved mere. Se også www.danscale.com for yderligere oplysninger, baggrundsinformation og modelpolitik. Der er meget godt i vente.

En anden nyhed er den bedagede IRMA-Ford AA fra 1935 med båthorn, reservehjul langs køleren og flot svungne skærme. Ren nostalgi til markedspladsen - men også fin som gave til feinschmeckeren. Nyd den med en kop Irma Kaffe til! Se mere under "Danske Modelbiler H0".

Ovenfor ruller en klassisk rød DSB-rutebil gennem et sommerligt landskab. Vi har lavet en ny serie snuderutebiler igen med diverse ændringer, bl.a. kan den nu fås med ætset tagbagagebærer. Se nærmere under 'Danske Modelbiler'.

Ny er også Christian X.-postbilen fra 1935 (se nedenfor). Forbilledet, en Ford AA, kan ses i Nils Blochs skønne bog om postautomobilernes historie gennem 100 år. Her er to vogne klar til eftermiddagsomdelingen af posten.

I øvrigt skal vi hermed gøre opmærksom på, at alle Frisporets modeller (biler, huse, tog m.m.) er til spor H0/i skala 1:87 - dette pointeres kraftigt for at undgå fejlbestillinger.

Og så er der dømt istid!!! Flotte, iøjnefaldende biler fra Lyngby Fløde Is-fabrik. Foroven udgaven som Hanomag-kassevogn, nedenfor Ford AA-udgaven. Denne fås med enten hvide eller røde hjul. OBS! Kun enkelte stykker tilbage! Modellen udgår for bestandigt, da lageret af grundmodellen er opbrugt.

Bilerne er rød/hvide med rød-gul-sorte dekorationer, inspireret af gamle fotografier. Forsynet med nummerplader fra Kgs. Lyngby/Nordre Birk. Fabrikken lukkede i 1978, men mens den eksisterede, dækkede den især Storkøbenhavn og Nordsjælland med ispinde, soft-ice og spiseis. Se flere fotos af modellerne under "Danske Modelbiler i H0".

Om politifolkene fra vognen nedenunder er gået på jagt efter en Lyngby-is, vides ikke - men de har i hvert fald efterladt den flotte Volvo 144 på engen.

 

 Og så har vi stadig den velykkede Mercedes DSB-lastvogn på lager. To forskellige vognnumre på lastvgnen, forskellige nummerplader påtrykt.

 Bedford serie A-lastvognen er nu udsolgt. Her er et sidste kig på den.

En stille stund ved pakhuset - chaufføren nyder synet af den nye Bedford-lastvogn.

Mere nyt:

I løbet af 2010/2011 kommer nye jernbanevogne fra Makette på markedet. Det er franske toetages biltransportvogne. belæsset med seks franske bilmodeller - Citroën AMI 8, GS, Renault 4 og 5, Peugeot 404 - altså klassiske, franske biler, som kørte i massevis herhjemme. Banevognene vil også kunne fås uden biler på, ligesom bilerne vil kunne købes separat. De er dog endnu ikke færdigproducerede.

Ovenfor ses et udsnit af Makettes andre, interessante modeller. Oldtimer-godsvognene er byggesæt med laserskåret vognkasse af træ, messing- og metaldele samt kunststof-ramme. Endvidere medfølger transfers. Bemærk, at tørvevognen er udsolgt. Priser oplyses på forlangende. Det er ikke lagervarer, så der vil være lidt leveringstid.

Og forneden det flotte, skinnende VW-rugbrød i gedigen metaludførelse med krom, gummidæk, gul DSB-litrering samt VW-mærket på fronten. Af en eller anden grund er de på besøg på en tysk banegård - måske for at høre om tysk præcision.

Til gengæld er det slut med Tempo-bilerne fra Irma Frugt og Irma Kaffe, Carlsberg-bilerne, Kosangas, BP Olie, Hellerup Is og KGR-skraldevognen. Albani-bilerne lakker også mod enden, mens grisehandlerbilen stadig er på lager.

Den store DSB Mercedes-rutebil (O 6600), som Frisporet lavede i vinteren 2008-09, kan bl.a. ses på Københavnerbanen på Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor et par eksemplarer pryder vejene. Det gælder i øvrigt også flere andre af Frisporets modeller, ligesom de kan ses på modelanlægget på Teknisk Museum, Helsingør samt på modelsporvejen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ved Ringsted.

Til dato har Frisporet siden 2001 udsendt over 35 forskellige danske modeller med kendte firmanavne og reklamer - lige fra Kgl. Post epoke II og III, DSB rutebiler, last- og varevogne, Tekno Dansk Legetøj, Lyngby Fløde Is, Kosangas, BP, D.D.S.F., Carlsberg, Tuborg, Albani over Stjernen og FAF til Skjold Burne Vine, Irma Frugt og Irma KaffeArla/Karoline, Hellerup Is, Nørre Uggelsø Rutebil, Helsted Bryghus og Danish Dynamite. Og serien fortsætter naturligvis, vi har flere projekter liggende klar. Du kan holde dig orienteret her på siden eller gennem annoncerne i 'banen'.

Og for at undgå misforståelser eller forgæves henvendelser - alle Frisporets produkter er til H0/1:87 og som regel hjemmehørende i epoke III (cirka 1945-70) med enkelte undtagelser. Alle priser er inkl. moms, men eksl. porto/ekspedition.

Bestilling og betaling

Nye kunder skal som hovedregel betale forud. Jeg beder alle kunder om at afvente en svarmail fra mig, inden indbetaling foretages, da portoen skal beregnes individuelt i hvert enkelt tilfælde. Mindstetakst i Danmark vil dog altid være kr. 25,00, som typisk dækker over 1-2 mindre biler inkl. emballage (op til 100 gram). Næste taksttrin er kr. 35,00, som dækker forsendelser op til 250 gram. Prisen indtil 500 gram er kr 45,00, og op til ét kilo kr. 55,00. Mindsteprisen for pakker (med erstatningspligt for Post Danmark) er 75,00 kr indtil 5 kg. For udlandet gælder andre takster.

Betaling kan ske enten med check, kontanter, frimærker, med girokort eller via netbank. Frisporets bankkonto er Danske Bank 09 96 47 67 11 63 73. Frisporet har ingen fysisk forretning, der er udelukkende tale om nethandel samt deltagelse på nogle markeder.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg,

Frisporet, Odensevej 98 B, 5260 Odense S., Danmark.

Tlf. 62 21 25 50 - Mobil 26 15 25 50

frisporet@frisporet.dk

À jourført tirsdag den 8. september 2010 kl. 10.00.

CVR 25 00 68 95.

International Euro-konto: DK IBAN 77 3000 4767 11 7728

Swift-code: DABADKKK.

NB! Please note, that these offers are strictly limited to the countries in the EU. No mail or parcels will be sent to overseas countries due to costums regulations*.

* Det gælder desværre også Norge, hvor toldreglerne er for restriktive.

Nye produkter i september
Foredrag, rundvisninger
Foredrag, rundvisninger
0,00DKK
Kosangas-boggietankvogn
Kosangas-boggietankvogn
285,00DKK
Kosangas-tankvogn
Kosangas-tankvogn
233,00DKK
DSB rutebil med bagage på taget
DSB rutebil med bagage på taget
275,00DKK
9. april - billigbog
9. april - billigbog
50,00DKK
Hverdagsliv - stor bog
Hverdagsliv - stor bog
250,00DKK
Den Gule By - kineserbyen
Den Gule By - kineserbyen
140,00DKK
9. april 1940 - bogen om baggrunden
9. april 1940 - bogen om baggrunden
159,00DKK
VW T 2 DSB designrød
VW T 2 DSB designrød
110,00DKK
Indkøbskurv mere
..er tom!
Top sælgere
01.Gaffeltruck
02.Albani-fadølbil
03.Fødselsdagssæt m. to biler
04.Sodavandskasser
05.VW T 1 minibus, tofarvet
06.DSB Mercedes lastvogn m. anhænger
07.Frugt- og grønthandlerbil
08.Gasflasker
09.VW T 2 Lyngby Fløde Is
10.Grisehandlerbil m. fodertønde
Anmeldelser mere
Der er i øjeblikket ingen anmeldelser!
Sprog
Deutsch Dansk
Valuta

Copyright © 2010 Frisporet, Odensevej 98 B, DK 5260 Odense S.
Powered by Microdot