|
Så er der atter godt nyt til nordsjællændere og alle andre! Ny model af Holte-bybus fra De Blaa Omnibusser. Mercedes O 321 med korrekt nummerplade fra Københavns Amt, Søndre Birk med tidstypisk reklame på bagsmækken (ren epoke III, indregistreret første gang i 1963). Linje 193 kørte på ringlinjen mellem Holte station - Trørød - Vedbæk - Skodsborg - Nærum og retur til Holte.
Passer perfekt sammen med f.eks. Frisporets mange udgaver af Nærumbane-busserne og de almindelige DSB-rutebiler til rutebilstationen ved banegården. Modellen kan f.eks. motoriseres med Faller Car System.
|